Praktiske spørgsmål om træningen:
Hvor lang tid skal jeg sætte af til træningen?
Du skal afsætte min. 15 minutter 2 gange om ugen. Hvis du er en sand træningsnørd, og du laver alle øvelser + bonusøvelser, er der træning til ca. 25 min, og du kan i øvrigt fint træne programmerne 3 gange om ugen.
Kræves der særligt træningstøj?
Nej. Fleksibelt tøj, som du kan bevæge dig i er bedst. Træn gerne i bare tær (eller sko med tynde, fleksible såler).
Hvor tunge vægte / kettlebells anbefaler du, at jeg træner med?
Det er selvfølgelig individuelt, hvor stærk man er. Nedenstående er derfor standardanbefalinger, som du skal tilpasse til din egen situation.
Kvinder: Minimum: 1 x 4 kg og 1 x 8 kg. Suppler gerne op med: 1 x 12 kg og evt. 1 x 16 kg
Mænd: Minumum: 1 x 8 kg og 1 x 12 kg. Suppler gerne op med: 1 x 16 kg og evt. 1 x 20 kg
Er der musik til træningsprogrammerne?
Der er musik til opvarmningsvideoerne. I erkendelsen af, at det er umuligt at vælge musik, der inspirerer alle, er der ikke anden musik til coreøvelserne, end den favoritmusik, som du selv tilsætter.
Spørgsmål om online træning:
Hvorfor skal jeg vælge et online træningsprogram, når jeg kan gå på mit lokale rygtræningshold?
Du kan sandsynligvis have god glæde af at gå på et lokalt, "live" træningshold. Jeg har mange dygtige kolleger rundt om i landet. Et online program er anderledes end "live" træning på mange måder. Hvis du vil have en idé om fordelene ved online programmer, så læs med her:
Hvilke fordele er der ved et online program?
- Du sparer tid. Til transport til/fra træning. Og du behøver ikke at stresse for at nå til træning på en bestemt tid.
- Det er fleksibelt. Du kan lære og træne lige når det passer dig.
- En normal trænings DVD giver dig typisk ét program. Her er et flow i 4 sværhedsgrader,der kompetent, nænsomt og gennemtænkt fører dig henimod stor styrke.
- Du kan gennemgå programmerne i dit eget tempo, og du kan gense dem ligeså tit du har brug for det.
- Du bliver en del af et fællesskab, uden at du skal møde op f.eks. hver tirsdag kl 20. Vores fællesskab er online og tilgængeligt for dig 24/7.
Kan jeg være med, selvom jeg ikke er på Facebook?
Ja - du har adgang til alle programmer mv. fra din "konto" hos dinryg.dk. Du kan dog ikke deltage i erfaringsudveksling og opbakning i den lukkede facebook gruppe.
Får jeg personlig sparring og rådgivning?
Nej. Programmerne er designet til resultatgivende selvtræning. Du kan erfaringsudveksle og sparre med andre "rygudfordrede" i den lukkede gruppe på Facebook, men der er ikke personlig rådgivning inkluderet i "Stærk Core" træningspakken. Undtagelsesvis opsættes der dog spørgetimer med Pernille på LIVE-video i gruppen, hvor der vil være mulighed for individuel vejledning og feedback.
Jamen, kan du overhovedet hjælpe mig med at få en stærkere core, når du ikke har set den og undersøgt mig?
MEGA godt spørgsmål! Som du selvfølgelig bør stille både dig selv og mig.
Det korte svar er JA - og her er hvorfor:
- Vi har alle en fællesnævner for, hvad vores krop og ryg skal kunne i hverdagen, for at vi har fuld bevægefrihed: gå, stå, rejse os op/sætte os ned, komme ind og ud af sengen, tage sokker på, bære ting osv. Programmerne er designede til, at give dig smidighed og styrke til netop de universelle bevægelser.
- I gamle dage havde vi som fysioterapeuter en firkantet og fasttømret opfattelse af, at helt særlige øvelser var optimale for forskellige diagnoser. F.eks. at det er bedst at lave maveøvelser (bøje-øvelser), når man har en spondylolistese. Eller, at man skal lave McKenzie øvelser (hvor ryggen svajer), hvis man har en degeneret diskus i ryggen. I dag ved vi, at tingene er mere komplekse end som så. Derfor udvælges øvelser nu meget mere præcist og individuelt ved, at vi tester din respons på hver enkelt øvelse.
- Selv-test af hvilke øvelser, der påvirker din ryg positivt indgår derfor som en vigtig del af træningsprogrammerne.
- Du lærer altså at "blive din egen behandler og træner", så du er sikker på, at du oplever styrkefremgang. Samtidig med, at du er sikker på ikke at trigge smerter eller ubehag med øvelserne.
Bliver jeg smertefri af "Stærk Core" træningen?
Træningen er primært rettet mod at øge din styrke og bevægefrihed i hverdagen. Det er meget individuelt, hvordan dine smerter responderer på coretræningen. I en spørgskema undersøgelse blandt knapt 200 af dinrygs følgere, angav 54 %, at de fik færre rygsmerter som følge af coretræning.
Rygsmerter er komplekse, og derfor har vi udviklet Smertefri Ryg - 8 ugers online forløb om rygtræning specielt til dig, der vil være smertefri.
Du kan læse mere om indholdet på Smertefri Ryg Forløbet LIGE HER.
Jeg er i tvivl om "Stærk Core" er noget for mig?
Rygproblemer er et komplekst område, så det er et godt og relevant spørgsmål.
Du kan danne dig et indtryk af min tilgang til coretræning lige HER.
Jeg anbefaler også, at du surfer rundt på siden og fornemmer, om du mener, at jeg er kompetent til at hjælpe dig med dine rygproblemer.
Hvis du stadig eri tvivl, er du altid velkommen til at skrive til mig på info@dinryg.dk, så vender jeg tilbage med et ærligt svar.
Spørgsmål om tilmelding og betaling
Hvornår får man adgang til programmerne?
Når du har tilmeldt dig og betalt online, ledes du til siden, hvor du kan logge ind og se alle 4 programmer med det samme. Du får også adgang til alle videoer om rygdiagnoser, core muskler osv. med det samme.
Kan jeg betale i rater?
Ja, du kan investere i 4 rater á 250 kr (med 4 ugers mellemrum).
Jeg ved ikke, om jeg har tid lige nu. Kan jeg tilmelde mig senere?
Ja, du kan altid tilmelde dig i fremtiden. MEN - vær OBS på, at du måske misser akutelle rabatter og bonusser.
OK, så er jeg med - Tilmeld
Din investering i bevægefrihed, styrke og en smidig ryg er 999 kr.
(eller 4 rater á 250 kr med 4 ugers ml.rum)
Har du andre spørgsmål?
Så er du altid velkommen til at skrive på info@dinryg.dk.