Loading...

Du er ude efter MERE styrke og FÆRRE smerter.....

 

Her lærer du et par lette tests, der vil gøre din styrketræning sikker og tilpasset til netop dig og din ryg.

Når du kender dit udgangspunkt, kan du gå i gang med at teste hver af de 4 øvelser i styrkeprogrammet, og du kan finde frem til de mest effektive øvelser FOR DIG.

  

 

 

 

 

Test din bevægefrihed (smidighed)

  

  

Bestem dig for at bruge 1 af testene, til at starte med, så du bliver rutineret i at bruge den.

 

 

 

Test din smerte

 

Hvis du kan fremprovokere eller forværre din velkendte smerte ved at lave en bestemt bevægelse, kan du bruge bevægelsen til "at tage temperaturen på dig selv". Lav bevægelsen og registrer, hvor ondt du får på en skala fra 0 - 10:

 

0 = det er helt smertefrit

 

5 = moderate smerter

 

10 = helt ubeskrivelige, voldsommer smerter. 

 

Hver gang du har lavet en styrkeøvelse, kan du vende tilbage til smertetesten og måle på, om du har fået færre, flere eller uændrede smerter. Udfør de øvelser, der BEDRER dig, eller holder dine smerter i status qvo, og glem for nu de øvelser der forværrer dig. 

 

 

 

TEST din styrkeøvelse

 

Nu kan du teste, om den enkelte styrkeøvelse, er værd at bruge din tid på.

 

1. Lav din udvalgte test, og læg mærke til:

  • Hvor langt ud i bevægelsen kommer du?
  • Hvor/hvor meget "strammer" det? 
  • Hvor ondt gør det (hvis du tester på din smerte)?

 

2. Lav 1 "omgang" (sæt) af den styrkeøvelse, som du gerne vil teste.

 

3. Lav din test igen, og læg mærke til:

  • Hvor langt ud i bevægelsen kommer du?
  • Hvor/hvor meget "strammer" det? 
  • Hvor ondt gør det?
 

 

 

Hvad blev dit resultat?

 

Hvis du kommer længere ud i bevægelsen eller hvis det strammer mindre, har styrkeøvelsen BEDRET din bevægefrihed.

 

Hvis du kommer præcis til samme sted i testen, har styrkeøvelsen IKKE ÆNDRET NOGET.

 

Hvis du kommer kortere ud i bevægelsen og det strammer mere, har styrkeøvelsen MINDSKET din bevægefrihed.

 

Er du i tvivl om, hvad testen viste? Her kan du se, hvordan processen fungerer for andre i virkeligheden.

 

 

 

Brug din tid på at blive bedre

 

Brug kun din tid på øvelser, der BEDRER din bevægefrihed/smerte, eller som IKKE påvirker din bevægefrihed.

Hvis du oplever en forværring, så unlad at lave styrkeøvelsen. Hop i stedet videre til næste øvelse og test om du kan lave den, uden at du får en forværring.

På den måde får du lavet dit personlige "udvalg" af øvelser, der med sikkerhed påvirker din ryg positivt.

Du kan altid vende tilbage til "en negativ" øvelse efter nogle uger og teste, om du nu tolererer den.

 

 

 

Får du det værre af alle styrkeøvelserne? 

 

Hvis du har akut opståede rygsmerter, hvis du er opereret i ryggen eller hvis du har længere varende smerter, kan styrkeprogrammer ofte være for belastende for dig lige nu. 

Jeg anbefaler, at du i stedet holder dig til de 4-5 min's opvamningsvideoer, da de aflaster og smidiggør ryggen. 

Efter nogle uger kan du så igen teste, om styrkeøvelserne er OK for dig.

 

 

Go' fornøjelse med testningen!