Loading...

 

Det siger deltagerne om "Stærk Core - live video" forløbet:

 

 

Hør andres erfaringer på video

 

>>> Se video udtalelser fra deltagerne (klik her) <<<

 

 

 

>>>

Lone Rytter

 

"Tidligere kunne jeg ikke vende mig i sengen uden jeg fik ondt. Min krop var stiv og øm.

Nu er jeg smidig, kan rejse mig fra gulvet uden brug af arme, kan dreje hovedet og se mig over skulderen, kan løfte et net med 20 Kg og kan nå gulvet med hænderne og strakte ben.

Det er så fantastisk. Jeg er dybt taknemlig og fortsætter min træning.

Jeg har trænet 3 x ugentligt og er blevet stærkere, smidigere og har lært min krop rigtigt at kende. Der tænker jeg på smerter. Før var jeg nervøs, når jeg havde smerter.

Kæmpe knus og kram og tak for alt".

Lone Rytter, 68 år

 

 

>>>

Inge Lis Johannesen

"Jeg har fået mere smidighed og styrke - det kan mærkes og er blevet bemærket af mange golfspillere, som jeg har spillet med i vinter.

Inden jeg startede på forløbet havde jeg det okay, men bare tanken om at skulle træne mig op virkede uoverskueligt. Fandt ud af, at "Stærk Core" træningen virker, ja endda bare ved 2 gange træning om ugen. Derfor fandt jeg hurtigt lysten til at træne, og den glæde det gav".

Inge-Lis Johannesen, 67 år

 

 

>>>

Birgit Gerner Ulriques

 

"Jeg har fået øget styrke, hvilket jeg bedst kan mærke, når jeg rejser mig op, men også i forhold til ridning, hvor jeg bruger vejrtrækningsøvelserne for at slappe af i mine rygmuskler. Jeg føler også en øget styrke i min bækkenbund. Jeg er derfor blevet bedre til at holde mig.

Den største overraskelse for mig har været, at man skulle føle sig træt i de muskler man træner efter et minut. Jeg tror, at jeg er blevet bedre til at træne på den rigtige måde i forhold til tidligere.

Jeg har i hvert fald fået sammensat et lille program af udfordrende øvelser, som jeg føler gør noget godt for min krop".

Birgit Ulriques

 

 

>>>

Helle Thorius

 

"Jeg var overvældet over, hvor hurtigt jeg kunne mærke styrken - kun efter de 2 første uger, kunne jeg gå en tur en time, uden at skulle aflaste lænden. 

Jeg købte programmet, da jeg tiltagende følte, at min nakke, lænd og hele ryggen smertede ved den mindste belastning. Gåture måtte have pauser, hvor jeg måtte bøje min fremover for at aflaste lænden. Fysiske gøremål hjemme og ude var også en udfordring. Samtidigt kunne jeg mærke, at mine mavemuskler var for svage til at støtte ryggen.

Undervejs blev jeg hurtigt opmærksom på, at mit fundament var for svagt. Mine ben og knæ skulle trænes, og mange øvelser skulle gøres på meget let niveau, for at jeg kunne udføre dem. 

Jeg var ellers bekymret over, om jeg ville prioritere forløbet, så det ikke bare ville ligge og skabe dårlig samvittighed. Men den hurtige feedback min krop gav, fik mig til at være på og glædes over træningen.

Nu er det bare at fortsætte og prioritere min egen udvikling. Fundamentet er på plads".

Helle Thorius, 61 år

 

 

>>>

Ellen Kruse

 

"Før Stærk Core forløbet var jeg stiv i led, ryg og lænd. Efter forløbet kan jeg med glæde konstatere, at jeg er blevet mere stærk og smidig. Når jeg står ud af sengen om morgenen, kan jeg tydeligt mærke, at jeg har færre smerter i ryggen og i kroppen generelt.

Jeg har fuldstændig overgivet mig til at træne hjemme og kommer aldrig tilbage i de åndsvage fitness centre, hvor jeg har været medlem on and off i masser af år. Den frihed, som det giver mig at have træningen parat på min bærbare, er fantastisk.

Jeg er stor fan af, at du giver så grundige instruktioner og fortæller fin bonusviden undervejs og viser øvelserne i 3 sværhedsgrader. Jeg har allerede prøvet dage, hvor jeg ikke var på toppen og med sindsro bare trænede en lettere udgave af nogle af øvelserne. Det er af stor værdi for mig, at træningen kan varieres og jeg blot skal følge dine anvisninger og tidstagning - det flow passer mig SÅ godt, og jeg træner glad afsted "sammen" med dig.

Før vi startede syntes jeg, at beløbet lød højt, men da jeg så forstod konceptet og du forklarede, at al træning ligger til afbenyttelse til evig tid, så stod det klart, at forløbet lige var noget for mig. Mange tak for et flot, professionelt koncept med træning af høj kvalitet".

Ellen Kruse, 57 år

 

 

>>>

Lene Kloppenborg

 

"Det bedste er, at jeg helt uden at opdage det, er blevet stærkere.

Pernille har fået mig til at træne 2 - 3 gange om ugen. Men måske allervigtigst, at jeg har fået et værktøj til at måle, om øvelsen er god eller mindre god for mig den enkelte dag.

Jeg har været glad for forløbet, fordi Pernille er inspirerende, viser flere sværhedsgrader og variationer af øvelserne, holder ved og hele tiden kommer med nyheder".

Lene Kloppenborg

 

 

>>>

Jane Kjær Madsen

 

"Jeg er blevet både stærkere, mere smidig og ikke mindst har jeg fået mere mod på at bruge ryggen.

Før start, havde jeg haft rygsmerter gennem 3/4 år, hvor øvelser efter McKenzie metoden fik smerteniveau til at gå fra 8 til 2 i perioden.

Efter 8 ugers "Stærk Core" træning to gange i ugen, er smerterne væk det meste af tiden, jeg fornemmer dog stadig, at de er der. Nogle dage mere end andre.

Det nye syn på smerter og måden at bruge ryggen på, både dine supergode faglige forklaringer og de to radioudsendelser, du henviste til, har været gode øjenåbnere.

Tusind tak for 8 spændende, inspirerende, givende uger med din faglige ekspertise og fantastiske engagement. Jeg træner videre 2 gange i ugen med min mand, Jørgen som "buddy" og kalenderen som reminder".

Jane Kjær Madsen, 64 år

 

 

>>>

Hanne Bach Landbo

 

"Før skulle jeg tit lægge mig, men efter jeg er begyndt med træning, føles ryggen meget stærkere, og jeg kan holde til meget mere. Ja, var sågar ovre og hjælpe min demente nabo med haven, så hvad siger du?

Det mest overraskende er, at ryggen hurtigt er blevet styrket. Fantastiske øvelser, som jeg har trænet hver anden dag.

Det der bekymrede mig før start var, at forløbet koster for en pensionist, og kunne jeg så ikke klare det, så var det en del penge at kaste i det. Men heldigvis var det bare så godt, så pengene er givet godt ud.

Jeg vil derfor anbefale forløbet til alle, da det ikke bare er os med rygproblemer, men alle der kan have brug for at få styket ryggen, da den er på hårdt arbejde hver dag.

Jeg vil gerne sige endnu engang tak for dig. Du er altid klar med svar, hvis man kommer i problemer og er fantastisk til både at vise og forklare".

Hanne Bach Landbo, 71 år

 

 

>>>

Britta Isaksen

 

"Jeg har trænet 2 - 3 gange om ugen og har fået øget styrke og bedre kropsfornemmelse. Det var en positiv overraskelse, at jeg kunne være med på niveau svær - stort set alle gange :-)

Jeg oplever alle øvelser som værende meget anvendelige (både opvarmnings- og selve styrkeøvelserne). Pernille er velforberedt og skaber med sit gode humør og store engagement en tryg og god stemning online. 

Desværre nåede jeg ikke hjem til kl 17 hver gang, så derfor var det godt at kunne træne lidt senere, når videoen var lagt op. IT-teknikken i facebook gruppen gav desværre problemer med låste billeder flere gange, men så kunne jeg jo heldigvis finde videoen inde på "Stærk Core" forløbet efterfølgende.

1000 tak for et særdeles veltilrettelagt og didaktisk godt tænkt online træningsprogram".

Britta Isaksen

 

>>>

Alina Nusbaum

 

"Jeg kan mærke øget styrke i ryggen, mere energi og jeg har ikke så mange smerter i ryggen, når jeg går ture.

Inden jeg har meldt mig til 8-ugers live træning, har jeg haft svært ved at gennemføre træning 2 gange om ugen. Jeg fik ændret min kalender, så jeg kunne deltage på live-video træningen, og det var det, der gjorde, at jeg fik lyst til at træne flere gange om ugen. Jeg endte derfor med at træne 3 gange om ugen i forløbet.

Jeg vil derfor anbefale forløbet til alle, der har problemer med ryggen og har svært ved at komme i gang med træningen. 

Tak for inspiration og omsorg, Pernille".

Alina Nusbaum, 70 år

 

 

>>>

Susanne Rasmussen

 

"Det har været god erstatning for manglende ture i et lukket træningscenter, dejligt afvekslende og absolut brugbart fremadrettet.

Jeg har overvejet helt at droppe træningscenteret og bruge Stærk Core - 8 ugers live video programmerne fremadrettet. 

Rent økonomisk og tidsmæssigt har det for mig været ren win-win, idet jeg jo har sparet køreturen til træningscenteret og blot kunnet rulle måtten ud på stuegulvet.

Jeg vil til enhver tid anbefale "Stærk Core live video træning" til de, der måtte døje med udfordringer i lænd og ryg".

Susanne Rasmussen, 65 år

 

 

>>>

"Inden forløbet kunne jeg allerede mærke øget styrke pga. træning efter "Stærk Core" (andet online program her hos dinryg, red.). Men nu er det endnu mere, især mavemuskler er styrket markant, og knæene er holdt op med at brokke sig. Jeg har også mindre behov for smidighedsøvelser i løbet af dagen.

Jeg var ellers bekymret for, at jeg ikke skulle få tid til forløbet. Men det hjælper at have forpligtet sig. Overraskende hvor stor forskel det gør, at have en fast aftale, hvor man også skal være forberedt. 

Vil derfor anbefale forløbet til andre, der har svært ved at tage sig sammen til rygtræning, fordi din begejstring smitter".

Signe Ougaard, 44 år

 

 

>>>

"Jeg vil klart anbefale forløbet til alle, der ikke ved, hvordan de kommer i gang med coretræningen, eller er gået lidt i stå.

Det har været et udfordrende program, og i starten var jeg ikke helt tryg ved at skulle starte med coretræning. Men jeg er glad for, at jeg tog imod tilbuddet. Det har betalt sig mange gange tilbage.

Jeg har endnu engang fået nogle meget nyttige værktøjer til min snart meget veludrustede værktøjskasse. Forløbet har givet mig en større bevægelsesfrihed og med en kombination af smidighedsøvelser og coreøvelser, har jeg lavet mig et program, som hjælper mig".

Michael Gravlund

 

 

>>>

Jeg havde ofte ømhed i lænden og var meget stiv, før jeg startede på forløbet. Jeg blev overrasket over, hvor lidt træning der skulle til, for at opnå større smidighed i lænden. Jeg var ellers i tvivl, om jeg ville have tiden til at træne. Da jeg har oplevet, hvor lidt tid der skal til for at få det bedre, skal jeg nu i gang med mere træning, for at opnå flere resultater.

Lis Rüdiger-Pedersen

 

 

>>>

"Jeg er gået fra at være ret slatten til at være stærkere og får ikke smerter, når jeg gør nogle af de ting, som før kunne provokere ryggen - f.eks. at rense pillefyret for aske, bære indkøb osv. Har også bedre fornemmelse af både mave- og rygmuskler.

Det blev (til min egen forundring) til 2 gange træning om ugen, næsten hver uge. Men kun fordi du hepper på mig - er lidt nervøs for, hvordan det går "on my own".

Jeg vil anbefale online træning til andre med "tossede" arbejdstider - under normale forhold kan jeg ikke "hver onsdag kl 17". Med dette forløb kan man tage den på replay torsdag formiddag og i weekenden - altså, når det passer ind i kalenderen".

Karin Hasling, 62 år

 

 

>>>

"Jeg vil klart anbefale forløbet til venner, der som jeg oplever ikke at komme nogen vegne med deres træning. Og andre, som gerne vil træne hjemmefra på en stabil måde, med seriøs faglig støtte.

Succesoplevelsen for mig var, at gennemgå programmet og blive støttet i at finde mit helt eget niveau - med hjælp og ekstra tips og links fra dig, Pernille. Det øgede hurtigt min motivation til at fastholde træningen og ikke snyde i svinget (ikke ret meget i hvert fald).

Jeg er imponeret over grundigheden i dit materiale, Pernille, og af progressionen i programmerne og din konstante indsats for forbedring".

Lotte Molin, 67 år

 

 

>>>

"Jeg vil anbefale alle, som vil have mere smidighed og færre smerter at tilmelde sig forløbet. Det er alle pengene værd, og man bliver guidet på aller bedste måde af Pernille.

Nu kan jeg udholde mere, har færre smerter og ved hvad jeg skal gøre, når lænden begynder at drille.

Den største AHA oplevelse har for mig været, hvor "lidt" jeg har skullet gøre, for at få det bedre - jeg har kun trænet én gang om ugen".

Maria Thiemke

 

 

>>>

"Jeg er blevet klart stærkere, og jeg har færre smerter. Jeg kan nu gå i haven uden efterfølgende at få smerter. Tidligere var jeg helt smadret dagen efter havearbejdet. Jeg er meget motiveret til at træne fremover, fordi det gør en stor forskel.

Jeg er overrasket over, at der dels ikke skulle mere til, og dels at jeg (selvfølgelig bare) skulle styrke musklerne omkring mave og ryg.

Endnu engang tak for et godt forløb.

Lis Gorm Hansen, 68 år

 

 

>>>

Jeg havde det egentlig nogenlunde inden starten på det 8 ugers forløb. Har dog tidligere haft prolaps med efterfølgende modic forandringer og dermed temmelig mange smerter. Så for mig handler det mest om, at holde min ryg og hele krop i gang på den rigtige måde, så jeg ikke risikerer at få en ny prolaps.

Nu føler jeg, at jeg er blevet stærkere, og også mere smidig - mit problem er stadig en del stivhed omkring lænden.

Jeg føler mig tryg ved at følge dine programmer, sammensat på den rigtige måde, så kroppen bliver brugt. Du er meget inspirerende og motiverende, så man føler ikke, at man træner alene. Skønt, at man kan få dig op i stort format på fjernsynet :-) 

Mona Vissing

 

 

>>>

"Jeg har moderat til svære Modic forandringer i nederste del af ryggen, som har betydet, at jeg har svært ved mange ting og ofte rigtigt ondt - især nat og morgen.

Efter jeg fast har trænet ryggen 2 x om ugen, har jeg lettere ved at komme "i gang" om morgenen, og jeg kan holde til flere løft og bevægelse i løbet af dagen. 

Dog har jeg fortsat meget svært ved bagud bøjninger og hurtige bevægelser. Men jeg er fortrøstningsfuld og tænker, at jeg bare skal fortsætte den gode træning.

Den største "aha oplevelse" har været de små øvelser, som man kan gøre flere gange i løbet af en dag - fx den med at "vrikke" med lænden - de giver stor værdi og er noget man kan gøre, mens man børster tænder eller skræller kartofler :-)

Mette Mortensen

 

 

>>>

"Der er mange små ting i hverdagen, som jeg pludselig kan nu, som eksempelvis at rejse mig op fra gulvet uden hjælpe fra hænderne, og tage bukser på uden at skulle holde i noget og få benet lidt skævt ned i buksebenet. Nu kan jeg bøje benet og tag dem rigtigt på.

Programmerne er nemme at gå til og giver ikke kun styrke, men også smidighed og mobilitet.

Det er helt suverænt, at man kan arbejde med forskellig sværhedsgrad i de enkelte øvelser og fra sæt til sæt. Man er ikke på samme måde låst, som med et almindeligt program. Her bliver øvelserne vist på de forskellige niveauer, så man hele tiden kan hoppe op eller ned i sværhedsgrad".

Dorthe Kiærulff